fredag den 20. januar 2012

Møde med borgmesteren

I forbindelse med omstruktureringen af de kommunale udvalg er landdistriktsarbejdet nu en del af økonomiudvalgets ansvarsområde.
Derfor var bestyrelsen for Det Fælles Landdistriktsråd i dag inviteret til møde med Kirsten Terkildsen til en snak om landdistiktsrådets fremtidige funktion.
Der er fra byrådets side ønske om at inddrage lokalrådene i arbejdet med en række af årets vigtige politikområder, f. eks bosætning, hvor lokalrådene bl.a. kan spille en rolle som formidlere af de gode historie som en vigtig del af en fælles markedsføring af kommunen.
Der blev lagt op til et mere formaliseret  samarbejde mellem kommunen og landdistriktsrådet, bl.a om dialogen med økonomiudvalget og uddelegering af kompenceområder til bestyrelsen for det Fælles Landdistriktsråd,- det kunne f. eks. være omkring tildeling af puljemidler til lokalrådene.
Det blev aftalt, at bestyrelsen laver et udkast til retningslinjer, der forhåbentlig kan vedtages af økonomiudvalget forud for årsmødet i Det Fælles Landdistriktsråd i slutningen af marts.
Alt i alt et konstruktivt møde, der lover godt for det fremtidige samarbejde mellem kommunen og et styrket landdistriktsråd.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.